Godt at vide omkring ens arbejdsløshedskasse
I Danmark lever alle trygt og godt i systemet omkring velfærdsstaten, dette betyder at der som borger i Danmark er en masse goder og glæder man kan nyde godt af i forskellige situationer. Dette gør sig især gældende når man pludselig en dag står uden job, har man ikke førhen været tilmeldt en arbejdsløshedskasse vil man efter ganske kort tid kunne modtage kontanthjælp, dog ønsker langt de færreste denne mulighed, da det giver en masse restriktioner i ens hverdag, samt nye udfordringer i forbindelse med kommunale tvangs-tilbud om kurser i CV-skrivning, jobsøgning osv. Har man derimod været tilmeldt en arbejdsløshedskasse i minimum et år før ens afskedigelse på arbejdspladsen vil man kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, som bedre er kendt under betegnelsen dagpenge. Disse udregnes fra en fastsat tarif, hvilket gør at man får det samme udbetalt uanset, hvilken a-kasse man er medlem af. Der er dog forskel på om man er studerende, udlært eller over-/under 30 år.
Find den rette arbejdsløshedskasse i god tid
Der er dog nogle få regler og restriktioner omkring arbejdsløshedskasser, der kan være funktionelle at have styr på inden man melder sig ind, disse regler er forskellige fra a-kasse til a-kasse og har forskellige betydninger i forhold til ens alder og arbejdsområde, da nogle arbejdsløshedskasser er fag specifikke indenfor et eller flere specielle områder. Det gælder naturligvis om at finde den arbejdsløshedskasse, der passer perfekt til ens behov i forhold til ens arbejdsområde, derudover kan der være andre vigtige faktorer, der spiller ind når man vælger en a-kasse, dette kan være i forbindelse med pris eller ekstratilbud. Hos nogle a-kasser er det også muligt at tilvælge at betale et efterlønsbidrag eller lønsikring, dog skal man være berettiget til disse på korrekt vis. For at finde en overskuelig oversigt over de forskellige arbejdsløshedskasser i Danmark kan man benytte dette link https://akassefinder.dk/. Ligeledes skal man tage højde for ens behov for rådgivning og vejledning.
Prisen på ens arbejdsløshedskasse kan variere
Når man betaler til sin arbejdsløshedskasse er der flere elementer, der skal betales til for at kunne modtage sine dagpenge i sidste ende, for det første betaler man et statsbidrag og ATP, der er ens for alle a-kasser, da disse fastsættes af Folketinget. For det andet betales der et administrationsgebyr til ens valgte arbejdsløshedskasse og det er her der kan spares penge i det lange løb. Dette administrationsgebyr er nemlig noget arbejdsløshedskasserne selv fastsætter, hvilket giver rum for borgerne til selv at vælge den a-kasse de mener at have råd til i hverdagen, eller have lyst til at betale. Som studerende kan man i nogle tilfælde være tilmeldt en såkaldt gratis a-kasse, dog bør man nøje sætte sig ind i reglerne omkring dette.